Sådan tænder du korrekt op i din brændeovn

Indlæser...

Det er ikke lige meget, hvordan du tænder op i din brændeovn. Det er vigtigt, at ilden får den rette mængde ilt, og at træet er placeret korrekt for at træet vil brænde ordentligt og længe, og for at du undgår sundhedsskadelig røg. Så hvis du har en brændeovn, og du gerne vil tænde rigtigt op, så ilden brænder godt og længe, så læs med her.

Når du lægger brænde og optænding ind i brændeovnen, skal du starte med at lægge ca. tre store stykker brænde nederst i brændeovnen. Der skal ikke mange store stykker træ i, men det afhænger selvfølgelig også af, hvor stor din brændeovn er. Læg træstykkerne pænt ved siden af hinanden, så de vender samme vej. Hvis din ovn er stor, og du lægger fem, seks stykker træ ind, kan du stable det ovenpå hinanden, og her skal du også lægge træet i samme retning. Herefter lægger du så nogle helt små stykker træ ovenpå de store stykker med luft imellem dem. Læg også gerne optænding som for eksempel avispapir eller optændingsblokke ind mellem lagene. 

Når du har placeret brændet og optændingen i brændeovnen, kan du nu sætte ild til. Her sætter du ild til den øverste del, så brændet brænder oppefra og ned. Ved at lade brændet brænde oppefra og ned, kan du nemmere undgå, at der dannes de skadelige partikler og røg. Det kan gøre en stor forskel for din sundhed at tænde op på denne måde. 

Husk at lade ilttilførslen til brændeovnen være stor i starten, når ilden skal have fat. Skru så ned, når ilden har fået godt fat og flammerne får en blålig farve. 

Det er selvfølgelig også meget vigtigt, hvilket noget træ du vælger at bruge til at tænde op med. Det er vigtigt, at træet er ordentligt tørt og brænder nemt, for at du får den optimale varme, og for at du undgår de giftige partikler og røg. Hvis du gerne vil bestille noget træ, som du er sikker på egner sig godt til brændeovnen, kan du bestille det hos os i Dalmose Brænde.   

https://www.dalmosebraende.dk/